![]()
| VILLERSØ KROLF KLUB. |
|
Ændret 04.03.2011 VEDTÆGTER
for VILLERSØ KROLFKLUB
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er : VILLERSØ KROLFKLUB Foreningens hjemsted er: Villersø i Norddjurs Kommune. Foreningen er stiftet den 13. august 2009. Foreningen er tilsluttet de for arbejdet nødvendige organisationer. 2. Formål
Foreningens formål er at dyrke krolf og sikre socialt og kulturelt samvær for foreningens medlemmer samt at udbrede kendskabet til krolf. 3. Medlemmer
Enhver, som har betalt kontingent til foreningen, og som tilslutter sig foreningens formål og idegrundlag, kan blive medlem af foreningen. Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, eller miskrediterer foreningen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen. En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling. 4. Kontingent
Kontingentet for den kommende sæson fastsættes på den ordinære generalforsamling. Opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. 5. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt i årets første kvartal. Indkaldelse skal ske senest 2 uger før dennes afholdelse ved meddelelse i lokale aviser og/eller elektronisk og almindelig post. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse 4. Budget og kontingent for det kommende år fastlægges 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse og suppleanter 7. Valg af revisor og revisorsuppleant 7. Eventuelt Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Dog kræver vedtagelse af vedtægter og ændringer af disse, at mindst ¾ af de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor. Stemmeberettigede er de medlemmer, der oppebærer gyldigt medlemskab af foreningen. Kun stemmeberettigede personer, der er til stede på general-forsamlingen, kan vælges til bestyrelse, eller medlemmer, der har givet skriftlig accept af valg. Over det på en generalforsamling vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten. 6. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst halvdelen af foreningens medlemmer fremsætter skriftlig motiveret anmodning herom til bestyrelsen. Indkaldelse skal finde sted senest 14 dage efter anmodningens modtagelse. For mødets indkaldelse, ledelse og afstemning gælder samme regler som for den ordinære generalforsamling. En ekstraordinær generalforsamlings beslutninger er kun gyldige, såfremt mindst 2/3 af foreningens fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor. Over det på generalforsamlingen vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten. 7. Ledelse/bestyrelse
Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. I ulige år er 2 på valg, og i lige år er 3 på valg. Ved den første ordinære generalforsamling efter stiftelsen er 2 medlemmer på valg. Rækkefølge findes ved lodtrækning. Der vælges 1 bestyrelsessuppleant for et år. Revisor vælges for 2 år og revisorsuppleant for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift. Bestyrelsen fastlægger selv sin mødevirksomhed. Dog skal der afholdes bestyrelsesmøde, når formanden eller mindst halvdelen af bestyrelses-medlemmerne ønsker det. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme, der kun kan afgives, når bestyrelsesmedlemmet deltager i mødet. Beslutninger tages i bestyrelsen med almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens, eller når denne ikke er til stede, næstformandens stemme afgørende. 8. Tegningsret
Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. 9. Regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret. På hvert års ordinære general-forsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen. Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse. 10. Foreningens opløsning
Til foreningens opløsning kræves, at mindst 3/4 af de på en ordinær generalforsamling fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor samt at der, inden for 4 uger, indkaldes til en ekstraordinær general-forsamling, hvor beslutningen konfirmeres. Foreningens eventuelle nettoformue skal i så fald tilfalde det almennyttige arbejde i lokalområdet/Norddjurs kommune - og eventuelt udstyr en af generalforsamlingen valgt venskabsklub. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling, den 13. august 2009. _______________________ Frank H. Hansen - Dirigent Bestyrelse: _____________________ __________________ __________________ Lars Olsen Jette Andersen Grethe Bjerre Vedtægterne ændret 4. marts 2011 i § 7. ________________________ John V. B. Nielsen - dirigent Bestyrelse: ____________________ ______________________ _________________ Lars Olsen Jette Andersen Jette Hoffmeyer ___________________ _____________________ Gurli Jensen Grethe Bjerre
|

| VEDTÆGTER. |