![]()
| VILLERSØ KROLF KLUB. |

| OM OS. |
|
Villersø krolfklub blev startet i sommeren 2009, hvor en lille gruppe personer – bl.a. medlemmer af bestyrelsen for Villersø Forsamlingshus – syntes, det ville være en god ide at lave en lille forening med udgangspunkt i Villersø for gennem aktiviteterne at fremme et socialt og hyggeligt samvær borgerne imellem – kombineret med udendørs fysisk aktivitet. Allerede 13. august 2009 ved den stiftende generalforsamling indmeldte 25 sig i foreningen, og ved generalforsamlingen i 2010 var vi 38 aktive medlemmer. I skrivende stund, oktober 2010, er der 59 medlemmer. Klubbens mål er: · At være en samlende faktor i lokalsamfundet · At inddrage borgerne i lokalsamfundet i et aktivt samvær · At inddrage borgerne i lokalsamfundet i et socialt samvær · At udnytte de mangeartede kompetencer, som folk i lokalområdet besidder – og som ingen tidligere har været klar over Klubbens målsætning er ikke at blive ”så mange som muligt” – men snarere så mange fra lokalsamfundet som muligt. Vi er medlem af DGI Østjylland (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger) og DKU (Dansk Krolfunion).
|