VILLERSØ KROLF KLUB.

   

                                                                                                  

 

                                                                        

                       

 

                  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                        

     

 

                                                                                                                                                                                                                            

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                            

   ARKIV.

 

 

 

 

 

                                                          

 

 

 

 

                

             

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KLUBMESTERSKABER 11.09.2011

 

 

Søndag, den 11. september 2011 blev klubmesterskaberne afviklet. Alle mødte op kl. 9 på vores krolfplads. Der var tilmeldt 26.

 

Der blev så serveret rundstykker med ost og marmelade. Deltagerne havde selv kaffe med. Forsamlingshuset var lejet ud – derfor holdt vi mesterskaberne på vores egen plads – og det var rigtig godt.

 

Solen skinnede, og der var rigtig varmt, så det blev en herlig dag.

 

Vi indviede et nyt system til at køre stævnet på. Det var selvfølgelig Bent Langholm, der havde været på spil her. Han havde klart styr på det.

 

Først spillede vi mix-double og derefter herre-double og dame-double.

 

Så var der frokost. Smørrebrød og frikadeller med rødkål.

 

Derefter afvikledes dame-singlerne og herre-singlerne. De var færdigspillet inden kaffetid, hvor vi fik kaffe med 3 pragtfulde lagkager, som Jette Andersen havde lavet.

 

Efter kaffen var det tid for uddeling af præmier til klubmestrene, og det blev følgende:

 

Damesingle:

1. og klubmester: Anne-Dorthe Hammer med 66 slag

2. Lærke Hammer med 67 slag

 

Herresingle:

1.      og klubmester: Henning Breumlund med 63 slag

2.      Holger Lunøe med 65 slag

 

Damedouble:

1.      og klubmestre: Bente Lunøe og Grethe Bjerre med tilsammen 139 slag

2.      Anne-Dorthe Hammer og Karin Olsen med tilsammen 149 slag

 

Herredouble:

1.      og klubmestre: Henning Breumlund og Hans Bjerre med 131 slag

2.      Bo Christensen og Bent Langholm med tilsammen 137 slag

 

Mixdouble:

1.      og klubmestre: Anne-Dorthe Hammer og Bo Christensen med 130 slag

2.      Winnie Breumlund og Henning Breumlund med 140 slag.

               2.     Bente Lunøe og Holger Lunøe        også med     140 slag.

                                       pc havde Bente og Holger som bedste 2

Vinderen af damesinglen og vinderen af herresinglen spillede så om vandrepokalen, og vinderen blev Anne-Dorthe Hammer.

 

Yvonne Engmann var pressefotograf og tog en masse flotte billeder, som kan ses på hjemmesiden under billeder.

 

Grethe Bjerre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DAME SINGLE
Navn         /        Bane Rød Sort Total
Anne Dorthe Hammer 31 35 66
Lærke Hammer 34 33 67
Karin Olsen 37 31 68
Bente Lunøe 40 29 69
Karen Eva Schmidt 40 34 74
Winni Breumlund 37 38 75
Grethe Bjerre 41 35 76
Helga Jensen 40 38 78
Gurli Jensen 48 36 84
Rita Johnsen 46 40 86
Jette Andersen 48 40 88
Inge-Marie Bilde Olsen 57 33 90
Gudrun Sørensen 56 34 90
HERRE  SINGLE
Navn         /        Bane Rød Sort Total
Henning Breumlund 37 26 63
Holger Lunøe 33 32 65
Lars Hammer 38 31 69
Hans Bjerre 39 32 71
Lars Olsen 38 35 73
Bo Christensen 39 35 74
Arne Petersen 42 33 75
Finn Larsen 42 35 77
Henning Jensen 40 38 78
Bent Langholm 43 37 80
Leif Olsen 46 36 82
Jens Jørgen Jensen 45 37 82
Finn Andersen 49 34 83
 DAME DOUBLE
Navn         /        Bane Rød Sort - Navn         /        Bane Rød Sort Total
Grethe Bjerre 38 33 - Bente Lunøe 35 33 139
Anne Dorthe Hammer 38 36 - Karin Olsen 40 35 149
Gurli Jensen 42 37 - Jette Andersen 37 35 151
Lærke Hammer 38 36 - Rita Johnsen 48 35 157
Karen Eva Schmidt 43 38 - Gudrun Sørensen 52 39 172
Helga Jensen 49 38 - Inge-Marie Bilde Olsen 53 33 173
 HERRE DOUBLE
Navn         /        Bane Rød Sort - Navn         /        Bane Rød Sort Total
Henning Breumlund 32 34 - Hans Bjerre 33 32 131
Bo Christensen 34 38 - Bent Langholm 35 30 137
Lars Hammer 36 33 - Holger Lunøe 41 40 150
Henning Jensen 39 42 - Leif Olsen 43 37 161
Lars Olsen 40 34 - Arne Petersen 51 37 162
Finn Larsen 47 39 - Jens Jørgen Jensen 43 36 165
          MIX
Navn         /        Bane Rød Sort - Navn         /        Bane Rød Sort Total
Anne Dorthe Hammer 37 31 - Bo Christensen 34 28 130
Bente Lunøe 33 33 - Holger Lunøe 41 33 140
Winni Breumlund 40 35 - Henning Breumlund 37 28 140
Gurli Jensen 34 38 - Lars Hammer 37 34 143
Grethe Bjerre 40 37 - Hans Bjerre 33 37 147
Lærke Hammer 37 30 - Arne Petersen 47 35 149
Karin Olsen 39 37 - Jens Jørgen Jensen 37 36 149
Jette Andersen 43 34 - Lars Olsen 40 33 150
Inge-Marie Bilde Olsen 43 37 - Henning Jensen 46 40 166
Karen Eva Schmidt 40 38 - Finn Larsen 54 37 169
Rita Johnsen 50 36 - Bent Langholm 46 38 170
Helga Jensen 46 41 - Leif Olsen 46 44 177
Der er sket en fejl ved mix da der var 2 par med lige antal ender de selvfølig begge par på 2 pladsen undskylder meget og tak til den altid opmærksomme formandinde
 

AFSLUTNINGSFESTEN FREDAG, 7. OKTOBER 2011




Afslutningsfesten fandt sted fredag, den 7. oktober i forsamlingshuset.


Der var mødt 32 op til spisning kl. 19.00.


Der var en fantastisk stemning. Sangstemmerne blev rørt. Egon Sørensen havde taget sit ”orgel” med og akkompagnerede til de omdelte sange.


Vores egen ”krolf-poet”, Gurli Jensen, havde igen forfattet en rigtig god sang om vores lille krolfklub, og den blev afsunget – indtil flere gange.


Gurli holdt også en lille tale – som fik stort bifald.


Spilleudvalget havde glemt at uddele en præmie til mixdoublen i klubturneringen. Det var Winnie og Henning Breumlund, der var blevet snydt for deres 2. præmie. Der var nemlig 2 par, der havde fået samme pointtal, og det havde computeren ikke taget højde for – men de fik så deres præmie her til afslutningsfesten.


Endvidere blev der givet præmier til følgende:


Årets spiller: (med færrest slag igennem hele året) blev BENT LANGHOLM – med slag.


Flest hole-in-one : kvinder: Bente Lunøe

Flest hole-in-one : mænd: Arne Pedersen/Holger Lunøe

Flest spillede gange Bo Christhensen


Grethe spurgte, om der var stemning for, at der blev holdt nogle klubaftener i løbet af vinteren – f.eks. hver 4. uge – i forsamlingshuset – men der var ingen, der gav udtryk for, om det var en dårlig eller god ide, så der kommer nok noget ud om det inden længe.


Aftenen sluttede ved 22-tiden.


Grethe Bjerre

 

  GENERALFORSAMLING 4. MARTS 2011 – REFERAT

Der var mødt 29 medlemmer op til generalforsamlingen, som foregik i Villersø Forsamlingshus.

Først var der fælles spisning og kl. 19.30 begyndte den ordinære generalforsamling.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

4. Budget forelægges og kontingent for det kommende år fastlægges

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelse og suppleanter

· Jette Andersen og Lars Olsen er på valg (genopstiller)

· Jette Hoffmeyer er på valg som suppleant (genopstiller ikke)

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

· Egon Sørensen er på valg som suppleant (genopstiller)

8. Eventuelt.

Ad 1 – valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog John Nielsen som dirigent. John Nielsen blev valgt.

Indkaldelse til generalforsamling var sket i h.t. vedtægterne.

Ad 2 – bestyrelsens beretning

Formanden, Grethe Bjerre, aflagde beretning: Uddrag heraf:

”Kronologi:

· 24.06.09 drog en lille flok til Sønderjylland for at høre om krolf

· 10.07.09 blev der prøvespillet i Hans og Grethes have

· 03.08.09 blev de første slag med køllerne slået på gårdstykket

· 13.08.09 afholdtes der stiftende generalforsamling.

Den 27. marts 2010 indledtes rydningen af pladsen bag kirken, og den 9. maj afholdtes officiel åbning med mange besøgende og med borgmester Jan Petersens hjælp til at klippe silkesnore over og grave et enkelt hul. Mange medlemmer havde sørget for hjemmebag til kaffen.

Der blev bygget et materielskur til traktoren, køller og kugler. Der var rejsegilde. Der blev herefter lavet terrasse – overdækket – og der kom en flagstang op, lavet stensætning, plantet roser, plantet på voldene omkring pladsen m.m.

Vi fik anskaffet en traktor med stor støtte fra kommunen og Midtdjurs Traktorlager. Skurvognen blev overtaget og flyttet ind på pladsen bag ved skuret, så den ikke synede så meget.

Der skulle skaffes penge. Vi havde jo vokseværk.

Derfor blev der udfærdiget sponsorbreve, og Grethe tog ud for at sælge ”hullerne” på banen. Der kom omkring 5.000 kr. hjem på denne måde, ligesom vi modtog andre sponsorater til materialer til redskabshus, græsfrø, hækplanter m.m.

Vi indgik i et projekt ”Idrætsforeningerne i Oplevelsesøkonomien” i samarbejde med Norddjurs kommune og DGI Østjylland, og det betød, at vi var ude og vise krolf ved arrangementer på Djursland, ligesom der kom foreninger og virksomheder til os. Det gav også penge til kassen.

En kort overgang havde vi rigtig mange penge på kistebunden – men klubben er jo ikke en opsparingsforening, så de blev hurtigt omsat til alle de ting, vi fik lavet i forbindelse med vores bane og terrasse.

Klubben har været i lokalaviserne flere gange, ligesom Radio Djursland har lavet mange reportager fra vores lille klub. Sågar TV2 Østjylland var herude og optage fra spillet på banen.

Nogle af klubbens medlemmer har ført sig frem uden for kommunegrænserne. Først var der 4, der drog til DM i Vissenbjerg, Lars Hammer, Bent Langholm, Hans og Grethe Bjerre. Næste gang var den 12. juni, hvor der var VM for par i Glamsbjerg. Nu var der 12, der viste klubbens flag, Jens Jørgen Jensen, Karin Olsen, Bent Langholm, Lars Olsen, Finn Larsen, Karen Eva Schmidt, Bente Lunøe, Grethe Bjerre, Hans Bjerre, Holger Lunøe, Lars Hammer, Gurli Jensen. Der var indkøbt ens t-shirts, så de så flotte ud.

Næste gang var der VM i Vejen, og denne gang drog Karin og Lars Olsen, Lars Hammer, Gurli og Jens Jørgen Jensen, Bent Langholm, Hans og Grethe Bjerre af sted.

Vi har endnu ikke fået pokaler med hjem til klubben – men vi skal jo også først have et pokalskab.

Der har været grillfest den 1. juli og sommerfest den 28. august med grillmad, bål og masser af krolf.

Klubmesterskaberne blev afholdt for første gang, i september måned, i høj flot sensommervejr – med flagallé – det så fantastisk ud. Der blev fundet klubmestre, som det sig hør og bør. Der var også valg af klubbens logo – og det var Bent Langholm, der havde kreeret den lille mand med skjoldet, som vi nu bruger som logo.

Den 7. oktober var der afslutningsfest, hvor der blev uddelt præmier for bedste scorer, flest hole-in-ones m.m., som Bent Langholm fører streng statistik over.

Den 12. december var der juleafslutning – uden spil, da banen var dækket af snedynger – men med hygge, æbleskiver, gløgg, pakkespil m.m. i forsamlingshuset.

Forhåbentlig har medlemmerne lagt mærke til, at mange arrangementer har været meget billige – eller endda helt gratis. Bestyrelsens politik har været, at de penge, vi får ind – på den ene eller anden måde – skal komme medlemmerne til gode, enten direkte ved billiggørelse af arrangementer eller til forbedring af vores faciliteter.

Den nye sæson bliver nok ikke så hektisk, men der er dog enkelte nyheder.

Vi melder nogle hold til en holdturnering i Dansk Krolfunion, og det betyder, at vi i løbet af sæsonen skal ud og spille nogle kampe mod andre klubber. Vi tilmelder kun 2 hold i første omgang, så vi kan have mange reserver at trække på. Vores bane skal dog forinden godkendes af krolfunionen.

Endvidere håber vi på, at vi får kontakt til krolfklubber her i vores lokalområde, som vi kan dyste med – uden at skulle på lange køreture.

Der er også en klub i Sønderjylland, som gerne vil have os på besøg – og så skal de selvfølgelig på genbesøg her hos os.

Der er mulighed for at komme med på en krolftur til Tyskland fra den 6. juli til 12. juli – (luksushotel med udsigt) i Allgäuer Alpen (tilmeldingsfrist 16. maj – kontakt Grethe Bjerre)

-----------------

En lang beretning, ja – men vi mener, at medlemmerne skal vide, hvad der sker i den lille klub.

Stor tak til Bo Christensen og hans sjak for det store arbejde med bygning af skur, terrasse m.m., og tak til spilleudvalget, Holger, Karin og Lars Hammer for at lave turneringerne på vores spilaftner/-dage og for præmieindkøb m.m. – tak til baneudvalget, Lars Olsen, Bent Langholm og Hans Bjerre for pasning og pleje af banerne. Tak til Bent Langholm for arbejdet med hjemmesiden og scorelisterne og tak til vores flagmand, Viggo Hamley for at sørge for, at flaget al tid har vajet på pladsen, når vi har spillet.

Tak til forsamlingshuset for at vi må bruge både det ”store” som det ”lille hus”. Tak til medlemmerne for hyggelige stunder på pladsen og tak til bestyrelsen for arbejdet med at holde den lille forening i gang.

Grethe Bjerre, formand.”

Herefter aflagde spilleudvalget en kort beretning v/Holger Lunøe om spillet på banerne igennem sæsonen og løfte om, at det bliver mindst lige så sjovt i den nye sæson. Måske vil de drille os lidt med nye spillekonstruktioner – og lidt holdspil.

Endelig aflagde baneudvalget v/Lars Olsen beretning om banen.

Beretningerne blev godkendt af forsamlingen.

Ad 3 – regnskab til godkendelse

Jette Andersen fremlagde regnskabet, som viste en omsætning på over 60.000 kr. og et lille underskud på 2.919,40. Regnskabet blev énstemmigt godkendt.

Ad 4 - forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent

Grethe fremlagde budgettet, som udviste udgifter for 16.600, - og indtægter for 32.000,-. Kontingent forbliver uændret. Budgettet blev vedtaget af generalforsamlingen.

Ad 5 – indkomne forslag

Punktet blev behandlet før pkt. 4, da det indeholdt et forslag om et beløb til tilskud til stævner på kr. 50,- pr. deltager. Forslaget blev vedtaget.

Et andet forslag var at øge bestyrelsen med 2 medlemmer, således at den herefter ville være på 5 medlemmer. Forslaget blev vedtaget, og vedtægterne tilrettes herefter.

Ad 6 – Valg af bestyrelse og suppleant

Generalforsamlingen genvalgte Lars Olsen og Jette Andersen og nyvalgte Gurli Jensen til medlem af bestyrelsen, og Jette Hoffmeyer, som tidligere var suppleant, blev ligeledes indvalgt i bestyrelsen. Herefter består bestyrelsen af 5 medlemmer: Lars Olsen, Jette Andersen, Grethe Bjerre, Gurli Jensen, Jette Hoffmeyer. Det afgøres på første bestyrelsesmøde ved lodtrækning, hvem der er valgt for 1 år og hvem for 2 år af de nytilmeldte. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Finn Larsen blev valgt som suppleant.

Ad 7 – valg af revisor og revisorsuppleant

Som revisorsuppleant genvalgtes Svend Egon Sørensen.

Ad 8 – eventuelt

Bent Langholm var blevet kontaktet af Lokalforeningen i Voldby med opfordring til at vi i krolfklubben gik ind i et samarbejde med dem. De har petanque og vil gerne have flere medlemmer. Bent blev opfordret til at give tilsagn om, at vi gerne vil være med til en ”bytning”, så de kan komme og spille krolf her om sommeren, og dem, der har lyst, kan deltage med petanque om vinteren.

Holger Lunøe stillede et forslag om en eller anden form for ”klippekort”, så vi ikke skulle krydses af hver gang, vi spillede, men han trak forslaget tilbage, da forsamlingen (og dem, der ”krydser” af), ikke mente, at det var et problem.

Lars efterlyste en afløser som ”flagmand” efter Viggo. Da der ikke meldte sig nogen, blev forsamlingen enige om, at dem, der møder først, sørger for at hejse flaget.

Grethe bad forsamlingen udfylde spørgeskemaerne og aflevere dem til bestyrelsen.

Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden, og Grethe takkede dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen sluttede med lidt fællessang med akkompagnement fra Svend Egon Sørensen og hans harmonika.

Som referent:

Grethe Bjerre

Som dirigent:

John Nielsen.

 

 Opsamling af spørgeskemaundersøgelse:

Der blev uddelt 29 spørgeskemaer – og der er 18 besvarelser.

Ad spørgsmål 1: ”Er torsdag og søndag de rigtige spilledage?”

Der var bred enighed om, at det var de rigtige dage:

17 har svaret ja – og 1 ved ikke.

Ad spørgsmål 2: ”Skal der være flere arrangementer i løbet af året?” (spillearrangementer)

2 har svaret ja – 13 nej – og 3 ved ikke.

Kommentar: ”Tilpas lige nu”.

Ad spørgsmål 3: ”Har I forslag til banen?”

Der var 3 forslag:

1. Flere forhindringer

2. Flere buske og blomster, så banen ikke er overskuelig fra den ene ende til den anden

3. Evt. ændre banen, hvis det ikke er for bøvlet.

”eller synes I, den er god nok?”

Hertil svarede 14 ja – og 4 havde ikke svaret.

Ad spørgsmål 4: ”Skal man ændre den hver sæson – så det ikke er den samme bane hvert år?”

7 svarede ja – 7 svarede nej – 2 ved ikke – 2 har ikke svaret.

Kommentar: ”Så vidt muligt” – ”Små ændringer er i orden” – ”Måske hvert andet år”

Ad spørgsmål 5: ”Pladsens udseende” – ”Er der forslag?” – ”Hvilke?”

Her var der 5, der svarede ja og 4 nej – 6 havde ikke svaret – og 3 ved ikke.

Forslag: Læskærme – solcelle-lamper – indlagt el, så pladsen kan oplyses – bålplads.

Kommentar: Dejligt hyggeligt område.

Ad spørgsmål 6: ”Hvis vi skal prøve at sætte andre aktiviteter i gang, hvad kunne så være interessant?” (Hvis I skriver ja her, så kom evt. med forslag)”

7 har svaret ja – 1 nej – og 10 har ikke svaret.

Kommentar/forslag:

1. Vandreture – cykelture – udflugter – ture til stranden

2. hyggeaftner

3. fester

4. vandreture – motion – undervisning under aftenskoleloven – fællesspisning om vinteren

5. foredrag.

Yderligere bemærkninger : Øl Tuborg !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

10-04-2011/JH